Mileway arbejder målrettet med at reducere klimaaftrykket i ejendommene og samtidig skabe konkrete økonomiske fordele for vores lejere. Ét af de seneste eksempler er et energiprojekt på Kumlehusvej i Roskilde, hvor en ny varmepumpeløsning nu leverer markante besparelser for lejerne.
Investering i moderne energiløsninger
I 2025 har Mileway, i tæt samarbejde med lejerne på den pågældende ejendom, investeret i en ny luft til vand-varmepumpe. Investeringen er foretaget med fokus på at fremtidssikre ejendommen og samtidig understøtte lejernes behov for stabile og energieffektive løsninger.
Projektet er gennemført i samarbejde med eksterne specialister. Advansor har leveret og opsat varmepumpen, mens SA-AL Køleteknik har stået for tilslutningen. For at sikre den rette løsning har Mileway benyttet sig af teknisk rådgivning gennem hele processen.
Dokumenterede besparelser i driften
Den nye varmepumpeløsning har allerede leveret stærke resultater. CO2-udledningen er blevet reduceret med cirka 400 tons om året. Varmepumpen reducerer årligt forbruget af olie med omkring 170.000 liter, hvilket svarer til en estimeret årlig besparelse på over 1,5 millioner kroner.
Projektet er desuden blevet fremhævet af Dansk Industri som et eksempel på, hvordan energieffektivisering kan omsættes til målbare resultater i praksis. Klik her for at læse mere om det.
Mileway som langsigtet samarbejdspartner
Hos Mileway ser vi energieffektivisering som en integreret del af vores forretningsstrategi. Gennem investeringer, samarbejde og teknisk kvalitet skaber vi løsninger, der understøtter både lejernes drift og en mere bæredygtig fremtid for logistik og last mile-distribution.
Er du allerede lejer hos Mileway og nysgerrig på, hvilke energiforbedringer der kan være mulige i din ejendom? Kontakt os for en uforpligtende dialog om mulighederne.
