Indret dit lagerlokale optimalt – fem ting at overveje

Måske skal der også være kontorer udover plads til produktion og lager. Det nye lagerlokale bliver virksomhedens hjem i lang tid fremover og skal derfor fungere så effektivt som muligt.

Det kan være en udfordring at indrette et lagerlokale, men det er vigtigt, at alt fungerer så gnidningsløst som muligt for at undgå omkostningstunge omorganiseringer.

For at hjælpe dig har vi udarbejdet denne nyttige vejledning, der dækker nogle af de vigtigste områder, når du skal flytte ind i et nyt lagerlokale.

Planlæg først indretningen af lagerlokalet

Før du investerer i udstyr, flytter ind eller forbereder arbejdsområder i lagerlokalet, skal du tage et skridt tilbage og lære lokalerne ordentligt at kende. Du har forhåbentlig allerede overvejet indretningen af rummet, da du valgte dit lagerlokale. Nu er det tid til at gå mere i detaljer med indretningen, så lagerlokalet fungerer bedst muligt for din virksomhed.

Det handler ikke kun om at beregne pladsen til forskellige maskiner, eller hvor mange medarbejdere der vil være i lagerhallen. Det, du også bør tænke på, er rummets funktionalitet, og hvordan du kan maksimere overfladearealet og plantegningen for at forbedre arbejdsprocesserne.

Du bør også overveje, hvad der skal til, for at de forskellige områder i lagerlokalet fungerer optimalt. Dette omfatter alt fra vand og el til passende ventilation.

Når du har en klar og tydelig liste over alt det, du behøver og en bedre forståelse for lagerlokalet, vil du være meget bedre stillet til at placere de rette ting på de rette steder.

Udnyt pladsen optimalt

En almindelig fælde er at undervurdere det faktiske behov for lagerplads i lagerhallen. At flytte til nye lokaler giver dig mulighed for at vokse ind i fremtiden. Så tænk ikke kun på virksomhedens nuværende situation; forestil dig i stedet, hvordan virksomheden vil se ud om et par år, og indret dit lagerlokale, så det matcher din virksomheds størrelse længere frem i tiden.

Undersøg, hvilket specialiseret opbevaringsudstyr der kan være nødvendigt, det kan være noget så simpelt som reoler af høj kvalitet, der udnytter lagerlokalets kvadratmeter bedst muligt. Der kan også være behov for beregne plads til områder i lagerhallen, der tilgodeser særlige temperaturkrav.

Du ved allerede, hvordan du bedst opbevarer dine produkter og materialer, så planlæg, og indret lagerlokalet ud fra dét.

Opret forskellige arbejdszoner i lagerlokalet

Et lagerlokale kan være så meget mere end blot lagerhal og produktionsplads. Det vil sandsynligvis også være behov for kontorer til administration og andre nøglefunktioner, samt et rum, hvor dit team kan slappe af og holde pauser.

En af forudsætningerne for et effektivt og velorganiseret lokale er at sikre, at det er indrettet, så alle har plads nok til at udføre deres arbejde. Regn derfor ud, hvor mange mennesker der sandsynligvis befinder sig samtidigt i hver del af bygningen, og planlæg, hvordan de forskellige arbejdszoner skal placeres i lagerlokalet.

Vær bæredygtig og spar penge

Når du udruster dit lagerlokale, kan du samtidig reducere dine driftsomkostninger ved at installere energieffektive lys-, varme og ventilationssystemer, der er billigere i drift, uden at det behøver at gå ud over ydeevnen. Hvis elbiler er en del af forretningsmodellen nu eller i fremtiden, bør du også investere i installation af ladestandere til elbiler.

Du behøver ikke gøre alt på én gang, når det kommer til bæredygtighed, men ved at identificere områder, der kan forbedres, allerede inden du flytter ind i dit nye lagelokale, er det nemmere at gøre opgraderinger til en førsteprioritet. Det er meget sværere at lave ændringer, når først forretningen er oppe at køre, og det er også mere omkostningseffektivt, hvis du som udgangspunkt har et bæredygtigt fundament.

Tilgodese sundhed og sikkerhed

Endelig skal du sikre dig, at lagerlokalet er organiseret, så det lever op til relevante sundheds- og sikkerhedskrav. Dette vil ikke kun beskytte virksomheden og medarbejderne, men er som regel også et krav i lejekontrakten.

De regler og forordninger, som du skal overholde, kan du finde information om hos Arbejdstilsynet. Her kan du for eksempel læse mere om:

  • Arbejdsrum på faste arbejdssteder
  • Arbejdspladsens indretning og inventar

Når du følger de gældende krav til lagerlokalet og sikrer, at alt, der kan udgøre en risiko, er beskyttet med passende sikkerhedsforanstaltninger, kan du være sikker på, at du har opfyldt dine forpligtelser, og at dit personale er beskyttet.

Leder du efter et lagerlokale? Tjek Mileways ejendomsportefølje!

Hvis du indretter dit lagerlokale på den rigtige måde, kan du skabe en velfungerende skræddersyet løsning til netop din virksomhed. Men først skal du finde det rigtige lokale, og her kan Mileway hjælpe dig. Klik her for at se vores ledige lokaler.

Kontakt
Foregående artikel
Næste artikel